Øget behov for alternative skoletilbud: Et stigende antal børn og unge med autisme mistrives i folkeskolen

På heltidsundervisningen er der god plads omkring bordene, også plads til, at pleje den trivsel det kan være svært at nå i folkeskolen. Foto: Nanna Cecilie Madsen

Inklusion i folkeskolen af børn med autisme, resulterer for mange, med trivselsproblemer i udskolingen. To ud af tre unge med autisme gennemfører, ifølge en ny analyse fra Kommunernes landsforening, ikke afgangsprøven i niende klasse.

Af Nanna Cecilie Madsen

Det er tirsdag kl. 13, og eleverne har næsten lige fået fri. Kalenderen siger januar 2021 og landets skoler er under lockdown, men her på Heltidsundervisningen i Syddjurs Kommune fortsætter den fysiske undervisning. 

Heltidsundervisningen er et undervisningstilbud under ungdomsskolerne, som befinder sig mellem den almindelige folkeskole og specialskolerne. En såkaldt mellemform. I tilbuddet er der indskrevet 24 udskolingselever, fordelt i små klasser med 4-5 i hver. Her undervises de i dansk, matematik og engelsk de sidste år af grundskolen, med fritagelse fra resten af grundskolens prøvefag. Alle har det tilfælles, at de ikke trivedes i folkeskolen på grund af psykiske, sociale eller faglige udfordringer.

”Det kan godt være komplekst at være i en folkeskole i dag, med en lang række faglige og sociale krav. Vi får flere og flere med autistiske træk, som har svært ved at rumme det. Mange af dem ender i såkaldt skolevægring, hvor de simpelthen ikke kommer i skole, før de starter her.” siger lærer på Heltidsundervisningen Sune Kragelund Wyrtz.

I klasselokalerne undervises eleverne i små hold, efter hver enkelts niveau. Nogle er fagligt godt med, andre har brug for mere basal undervisning. Foto: Nanna Cecilie Madsen

Inklusionsloven taber mange børn med autisme
i 2012 vedtog regeringen inklusionsloven, hvor der blev sat et mål om, at 96 pct. af alle børn skulle inkluderes i den almindelige folkeskole. Målet var, at børn med særlige behov, så vidt muligt, skulle tilgodeses i de almindelige folkeskoletilbud og ikke ekskluderes på specialtilbud. Noget der i praksis er svært at efterleve, ifølge konsulent ved Danmarks lærerforening Juliane Vendelboe Christiansen:

”Lærerne er udfordrede på at kunne levere undervisning til 28 børn med forskellige behov. Nogle har behov for struktur nogle for adspredelse, diversitet og forandring.”

Ifølge psykolog og inklusionsekspert Rasmus Alenkær, har lærerne slet ikke den tid, der skal til, for at skabe den nære relation og kunne lave de rette tilpasninger. Der er mange børn, lange dage og ikke nok ressourcer. Forhold som for de fleste børn kan kræve en dyb indånding, men er ekstra svært for børn og unge med autisme:

”Børn med autisme har enormt meget brug for forudsigelighed, genkendelighed, struktur og en skemalagt hverdag, hvor det er de samme folk der kommer og de samme ting der sker.”

Hos Landsforeningen for Autisme deler man bekymringen, hvor man kalder inklusionsloven et massivt svigt af autistiske børn i grundskolen. Ifølge deres nyeste inklusionsundersøgelse fra 2019, tegner der sig et billede af en voksende gruppe af børn og unge i så stor mistrivsel, at de får skolevægring, hvilket vil sige, at de efterhånden helt stopper med at møde op. I 2016 var det ca. hver fjerde elev med autisme, i 2019 var det hver tredje.

”Som autist er man tit 3-4 år yngre i hjernen, end man er i fysisk alder. Så når folkeskolen allerede fra 2. klasse kræver, at børnene skal lave projekter og selvforvalte deres arbejde, så er der en stor gruppe af børn, der ikke evner det, også de som har et højt intellekt,” siger Landsformand for Landsforeningen Autisme, Kathe Johansen.

Hun understreger, at børn og unge med autisme naturligvis er forskellige, og at man skal passe på med at generalisere. Noget som Rasmus Alenkær tilslutter sig:

”Børn med særlige behov er lige så forskellige som så mange andre børn. Man er ikke kun autist, man er et barn med autisme. Man har forskellige interesser, forskellige behov, nogle er gode til noget og dårlige til noget andet. Man skal forholde sig til hver enkelt.”

Flere børn og unge diagnosticeres med autisme
Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor mange børn i Danmark, der har autisme, men Socialstyrelsens beregninger fra 2018 angiver, at 18.250 børn mellem 0 og 17 år, i 2018 var diagnosticeret med autisme. I 2013 var det til sammenligning 11.900 børn. Antallet omfatter dog kun børn, der har fået diagnosen ved sygehuskontakt, og skønnes af Landsforeningen for Autisme at være langt større.

”Jeg tænker, at stigningen skyldes, at vi er blevet bedre til at diagnosticere, men der er heller ikke så meget plads til at være anderledes i dag med de rammer der er sat op i folkeskolen.” siger Kathe Johansen.

Kommunerne oplever, at udviklingen sætter dem under pres, fordi de både skal sikre, at de har nok tilbud og de rette kompetencer til at håndtere den voksende gruppe af børn og unge med autisme og andre vanskeligheder.

”Kommunerne står overfor mange udfordringer i forhold til at finde de rigtige løsninger, i forhold til de børn og unge, som har det svært på den ene eller anden måde. Der er flere børn som mistrives, og der er flere børn, der har særlige behov. Fra KL’s side ser vi mellemformer som en del af løsningen på denne udfordring. Det er afgørende, at børn og unge kommer så tæt på normaltilbud som muligt,” siger kontorchef for børn, unge og folkeskole i KL, Peter Pannula Toft.

I kommunernes landsforening ser man helst, at børn og unge så vidt muligt har en tilknytning til det almene miljø, som kan rette dem mod videre ungdomsuddannelse.

”Her ser vi, at ungdomsskolen kan gribe ud til de unge og tilbyde dem nogle andre rammer end en specialskole. De kender de unge, og ved, hvordan man kan arbejde med dem på alternative måder. Ungdomsskolerne er dygtige til at lave aktiviteter, som tager udgangspunkt i et bredt dannelsesbegreb med andre indgangsvinkler end den normale folkeskole. Kan vi undgå specialsporet er det godt.” tilføjer Peter Pannula Toft.

Langsigtede konsekvenser
De nyeste tal fra Kommunernes landsforening viser, at to ud af tre elever med autisme ikke gennemførte 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 17/18. En forudsætning for at komme videre til en ungdomsuddannelse, hvor kravene i dag samtidig er højere end tidligere. Holdt op mod en hel årgang, er det ifølge nye tal fra Undervisningsministeriet én elev ud af ti, der ikke gennemfører 9. klasses afgangsprøve. Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke aflægger alle prøverne. Blandt gruppen er de mest udbredte funktionsnedsættelser, adfærdsforstyrrelser og autismespektrum forstyrrelser.

Udsatte og sårbare unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har ofte langvarige konsekvenser, både for samfundet og den unge selv. Rockwool fondens forskningsenhed anslår at det koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året.

”Det er afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få flere børn med særlige behov til at gennemføre 9. klasses afgangsprøve. På ungdomsskolen kan der for nogle elever tilbydes undervisning og læring på en anden måde, der peger frem mod, at de kan få en afgangsprøve, og dermed muligheden for at komme videre i uddannelsessystemet,” siger Peter Pannula Toft.

Kilde: Momentum. KL´s beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik og sundhedsdatastyrelsen.

Hos lærerforeningen ser man til med et vis forbehold. Mellemformer under ungdomsskolerne arbejder nemlig ikke under folkeskoleloven, men ungdomsskoleloven, som blandt andet ikke sætter de samme krav til lærernes uddannelse.

”Vi synes, at det er rigtig vigtigt, at lave mellemformer, hvor eleverne stadig er en del af folkeskolen, at flere midler kommer til folkeskolen.” siger konsulent ved Danmarks lærerforening Juliane Vendelboe Christiansen.

Hos Ungdomsskolen, mener de dog, at det er vigtigt at samarbejde med kommunens folkeskoler, så man både kan opfylde ungdomsskolens og folkeskolens formål. Med den fleksibilitet ungdomsskolen har.

Opstart på ungdomsskolernes heltidstilbud er ifølge Psykologisk Pædagogisk Rådgivnings konsulent i Aarhus Kommune Tine Nygaard Frisk, en billigere og lettere proces. Tal fra Ungdomsskoleforeningens statistik viser, at behovet for det særligt tilrettelagte forløb er steget. Fra skoleåret 17/18 til 18/19 så de en generel stigning af elever med 8,49 pct. på landsplan.

”Når et barn skal på ungdomsskolens mellemform, skal de ikke indstilles, som man normalt indstiller til specialtilbud. Her er det en dialog med mig som skolens psykolog, mellemformen og forældrene,” siger Tine Nygaard Frisk.

Trivsel og tro på sig selv
Tilbage på Heltidsundervisningen på Syddjurs, har lærer Sune Kragelund Wyrtz fundet et billede frem af sit sidste afgangshold. Det var ikke alle, der tog afgangsprøven, men her sidder de alle sammen, og ligner en hvilken som helst anden 9. klasse, bare lidt mindre. De fleste af dem starter på en erhvervsuddannelse eller skal videre til FGU, et forberedende tilbud til ungdomsuddannelserne.

”For vores elever tager det tit lidt længere tid. De er i forvejen blevet hægtet af, de kan ikke nå at blive klar på den samme tid. Mange har en ringe tro på sig selv når de starter, men det tror jeg, er der, vi gør den største forskel. Når vi først får vendt dem, får dem til at tro mere på sig selv, så tager de også mere fagligt fra.”

Psykolog og inklusionsekspert Rasmus Alenkær fortæller, at ideen bag mellemformer er, at vi skal gøre op med tanken om, at alle elever skal være sammen hele tiden, hvis vi skal organisere en skole for alle. Nogle børn har brug for noget midt i mellem.

I Danmark er man begyndt at lave mere strukturerede erfaringer på området. I sommeren 2020 afholdtes blandt andet den første danske konference om mellemformer og i oktober 2020 påbegyndte analyseinstituttet VIVE en kortlægning af begrebet mellemformer, som forventes færdig i juni 2021.

”Mellemformer er det nye sort indenfor pædagogik lige i øjeblikket! Det er den næste store ting.” Siger Rasmus Alenkær.